Mads Vangsø
Tværs over Atlanten
ledernetværket
Fredag 26. januar 2024
kl. 7.45-9.30
Tv- og radiovært Mads Vangsø holder foredrag om udvikling, dedikation og målsætning, der alle er ingredienser til et vellykket projekt, der står knivskarpt til slut. Mads Vangsø vil inspirere sit publikum til at turde at tage chancer, men på samme tid opfordrer han dem til, at de skal gøre deres forarbejde.
Foredrag om et umuligt mål: Commitment – Målsætning – Forandring. Atlanterhavs-roeren, Mads, holder spændende og motiverende foredrag om forandring, motivation, commitment og om at sætte sig selv umulige mål – og selvfølgelig om at ro over Atlanten.
Den 12. december 2018 begav Mads Vangsø sammen med sin makker Lasse Hansen sig ud på en vild rotur tværs over Atlanterhavet. Turen har krævet års forberedelse, træning og 100 % commitment. Efter 49 barske dage kom de to mænd til Caribien.
I foredraget giver Mads sine deltagere en inspirerende og motiverende indsigt i den forandring, han selv har skabt i sit liv. Hvorfor det giver mening at sætte sig selv store mål, og hvad du skal huske på, når bølgerne går højt, og du er ved at tabe modet. Mads er en erfaren foredragsholder, der om nogen kan sætte forandring og udvikling og målsætning på spidsen.