Anders Seneca

”Kend kerneopgaven og løs den”

1. november 2024 kl. 07.45 - 09.30

Hvordan kan vi fokusere, forankre og forandre kerneopgaven? I dette foredrag er Anders Senecas kerneopgave at skabe forudsætningerne for, at I og jeres organisation kan løse kerneopgaven bedst muligt.

 

I foredraget forklarer Anders, hvordan Igennem strategisk og praktisk ledelse kan forandre, forankre og fokusere kerneopgaven. Ét er at kende kerneopgaven – noget andet er at løse den, strategisk og praktisk.

 

En fælles og forståelig kerneopgave er forudsætning for at kunne konkretisere udfordringer, vilkår og en innovativ opgaveløsning. Kerneopgaven er foranderlig og afgørende for, hvordan vi forstår helt centrale begreber. Det er begreber som kompetencer, kvalitet, professionalisme og forskelskraft.

 

Anders’ foredrag tager udgangspunkt i de udviklingsprocesser, der kan skabe inspiration, motivation, refleksion – og konkret forandring og forankring i jeres organisation. Det handler om kerneopgaven. Men det handler også om, hvordan vi styrker det fælles “VI” og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

 

Ifølge Anders, handler det ikke om at tænke ud af boksen. Det handler om at få skabt en fælles indsigt i, hvad der er i boksen i første omgang.

 

Anders er en efterspurgt ledelseskonsulent og forfatter til bestsellerne “Kend din kerneopgave” og ”Løs din kerneopgave”.